- seiunctim
sēiūnctim, Adv. (seiunctus v. seiungo), abgesondert, Tibull. 4, 1, 103. Isid. orig. 8, 5, 64.
http://www.zeno.org/Georges-1913. 1806–1895.
sēiūnctim, Adv. (seiunctus v. seiungo), abgesondert, Tibull. 4, 1, 103. Isid. orig. 8, 5, 64.
http://www.zeno.org/Georges-1913. 1806–1895.
apart — Apart, voyez Part, Seiunctim. Chacun à part soy, Se quippe quisque se instruat, ex Liu. lib. 23. Pro se quisque … Thresor de la langue françoyse